Annonce

De senere år har Danmark oplevet relativt store vinteroversvømmelser med havvand på landbrugsjord. Det gør det nødvendigt at udvikle nye afgrøder. Foto: Colourbox

Klimakrisen får lokale gartnere til at udvikle nye afgrøder med globalt perspektiv

På fem danske øer skal lokale gartnere udvikle en produktion af salttolerante afgrøder, som kan sikre fødevaresikkerheden - ikke bare på de danske småøer - men globalt.

I takt med at klimakrisen udvikler sig, vil flere og flere landbrugsarealer kloden rundt blive oversvømmet. Det truer ikke kun befolkninger og naturen, men også afgrøderne på markerne. Derfor er lokale gartnere på fem danske øer i gang med at udvikle en produktion af afgrøder, som er salttolerante.

»Denne her plante har endnu slet ikke et dansk navn. Det er en sydafrikansk ørkenplante, som også rigtig godt tåler at vokse i saltholdig jord. Og så smager den faktisk godt,« fortæller Laurids Siig Christensen og bøjer sig ned over den stærkt grønne plante med sukkulentagtige blade, som dækker små to kvadratmeter af det forsøgsareal, som i de seneste to vækstsæsoner har lagt jord til forsøgsmarken.

På arealet er der stadig spor af andre afgrøder - for eksempel: asparges, courgetter, løg m.m.

»De sorter, jeg har dyrket, dyrkes ikke normalt i Danmark. De er udvalget til projektet, fordi de tåler at vokse i saltholdig jord, og jeg undersøger, hvordan de udvikler sig i vores klima,« fortæller Laurids Siig Christensen.

Vi som et af de førende fødevareproducerende lande bør bidrage til at løse et globalt problem.

— Laurids Siig Christensen, indehaver af Sejerø Gæs og formand for Smagen af Danmark

Udover at vande sit forsøgsareal med saltvand er Laurids Siig Christensen indehaver af Sejerø Gæs og formand for Smagen af Danmark, og det er i foreningens regi, at projektet SalFar finder sted, hvori der udvikles dyrkningsmetoder af salttolerante afgrøder.

Flere oversvømmelser

Nye afgrøder

Fem øer deltager i projektet: Anholt, Læsø, Skarø, Endelave og Sejerø Følgende afgrøder er blevet testet på Sejerø:

  • asparges
  • courgetter
  • selleri
  • hokkaido
  • kartofler
  • løg
  • gulerødder
  • rødbeder
  • sydafrikansk ørkenplante

De senere år har Danmark oplevet relativt store vinteroversvømmelser med havvand på landbrugsjord. Det er sket i egnene omkring Limfjorden, og på en række småøer.

»Vi skal forberede os på, at vi får store oversvømmelser i Danmark. En dag kan 5-10 pct. af landet være oversvømmet i vinterhalvåret på grund af klimaforandringerne - og den dag, det sker, får vi brug for den viden, vi høster i SalFar-projektet,« siger Laurids Siig Christensen.

Han understreger, at salt fra oversvømmelser på verdensplan er den væsentligste årsag til degeneration af landbrugsjord, og at lande som Bangladesh, Indien og Australien er blandt de hårdest ramte områder.

De store nedbørsmængder over Danmark betyder imidlertid, at selv på de arealer, der ofte oversvømmes, er saltindholdet i jorden lavt. Faren er derfor ikke overhængende, men Laurids Siig Christensen ser mindst to grunde til, at SalFar-projektet har en eksistensberettigelse:

»For det første mener jeg, at vi som et af de førende fødevareproducerende lande, bør bidrage til at løse et globalt problem,« siger Laurids Siig Christensen og fortsætter:

»For det andet har de afgrøder, som vokser på arealer, der ofte oversvømmes af saltvand, andre sensoriske og ernæringsmæssige kvaliteter end de produkter, man i øvrigt køber i dagligvarehandlen.«

Udover at vande sit forsøgsareal med saltvand er Laurids Siig Christensen indehaver af Sejerø Gæs og formand for Smagen af Danmark
Udover at vande sit forsøgsareal med saltvand er Laurids Siig Christensen indehaver af Sejerø Gæs og formand for Smagen af Danmark. Foto: Irene Brandt-Møller

Smagen af Danmark forventer, at øget saltkoncentration forbigående kan optræde på udvalgte lokaliteter - især på de danske småøer - og at disse lokaliteter derfor med fordel kan udvikle en produktion af salttolerante afgrøder - og dermed også afgrøder, som adskiller sig fra de produkter, vi kender i dag.

De små øer er målgruppe for projektet, fordi det er kendetegnende for småøerne, at de kystnære arealer er bevaret som landbrugsarealer.

Potentiale til et hit

De afgrøder, som Laurids Siig Christensen arbejder med på sine forsøgsarealer, har for en dels vedkommende også været afprøvet i et tilsvarende forsøg på den hollandske vadehavsø Texel.

Erfaringerne fra Sejerø viser, at afgrøderne også klarer sig godt herhjemme, og ud over at kunne gro og klare sig frem til høst, har afgrøderne også andre kvaliteter end de sorter af samme art, som ikke tåler saltvand.

»Planter, der kan vokse på jord med et forholdsvist højt saltindhold, har andre egenskaber. De opbygger for eksempel et højere kolloid-osmotiske tryk, for at kunne tåle salt i jorden. Det betyder, at tørstofindholdet i hver eneste celle i disse planter er højere end i ikke-salt-tålende arter af samme sort,« forklarer Laurids Siig Christensen.

Til næste år får han selskab af fire gartnere fra fire danske småøer, som går med i projektet. Det betyder, at de får tilbudt frø og læggemateriale til de afgrøder, som har vist gode takter på Sejerø. Samtidig får de mulighed for at indgå i et afsætningssamarbejde.

»I år har jeg solgt en del af mine afgrøder i vores lokale brugsforening, og afgrøderne er blevet taget godt imod af kunderne, som blandt andet fremhæver, at vores afgrøder har en bedre smag, end de er vant til,« forklarer Laurids Siig Christensen.

Han har allerede indgået afsætningsaftaler med specialbutikker - primært i København og Aarhus.

»Det er små producenter, vi samarbejder med, så der er tale om en nicheproduktion,« siger Laurids Siig Christensen.

Men specielt med hensyn til kartofler fra saltholdig jord øjner han et potentiale for noget, der kan blive stort:

»Kartoflerne, jeg har arbejdet med, har potentiale til at blive et hit. Syns- og smagsmæssigt bevarer de karakteren af nyopgravet kartoffel meget længere end andre kartofler. De er tilsyneladende også mere skurvresistente, « siger han og tilføjer:

»Der sælges mange kartofler i Danmark, derfor drømmer alle om at producere den kartoffel, som smager bedst - også jeg.«

Sortens navn holder Laurids Siig Christensen indtil videre hemmeligt.

»Giv os lige et forspring på markedet,« beder han.

Flere artikler fra samme sektion

Holistisk afgræsning er et godt alternativt

FAGLIGT TALT: Holistisk afgræsning er godt for dyrene, lagrer kulstof, gør jorden mere frugtbar og giver biodiversitet med mange forskellige plantearter og blomster.

26-01-2021 3 minutter Fagligt talt,   Holistisk afgræsning

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner

NY SERIE: I dag lever Jes Hjort-Malmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrket på 800 m2 i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet, men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden.

26-01-2021 7 minutter Grøntsagsproduktion