Økologisk grøntsagsdyrkning kræver tålmodighed

"Det har været hårdt - men aldrig kedeligt."

Så kort sammenfatter Janne Larsen sit og ægtefællen, Frede Larsens, arbejde i mere end 50 år med jorden i deres gartneri Bigaard ved Padborg.

Interessen for den frugtbare jord og grøntsagernes vitalitet blev for alvor vakt, da de kort efter overtagelsen af gården besluttede kun at bruge kunstgødning på halvdelen af kartoflerne i gartneriet. Og det viste sig, at de kartofler, der ikke havde fået kunstgødning, havde en meget bedre lagerholdbarhed, end de kunstgødede kartofler havde.

Kunstgødningen blev udfaset i både kartofler og gulerødder i gartneriet. Grøntsagerne blev solgt en gros til højskoler, købmænd og grønthandlere, og priserne var gode.

"Men der var ingen rådgivning om at dyrke uden kunstgødning, så vi måtte erfare os til, hvordan vi får de bedste resultater med hensyn til afgrødernes vitalitet. Og hver gang, vi ændrer vores rutiner, går der et år, før vi kan se resultatet. Så derfor siger vi altid: Til næste år - hvilket jo nok også er grunden til, at vi bliver ved, for der er hele tiden noget nyt, vi lige skal afprøve," siger Janne Larsen.

Slog sig på lårene af grin

Da parret etablerede gartneriet, var 'økologi' ikke et indarbejdet begreb i landbruget. De meldte sig ind i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, men Janne og Frede Larsens naturvidenskabelige tilgang til jordbruget havde svært ved at kapere den åndelige dimension i biodynamikken. I stedet meldte de sig under fanerne, da Landsforeningen Økologisk Jordbrug i 1981 blev dannet.

"Vi fandt meget hurtigt ud af, at det var dét, vi skulle. Medlemmerne kontrollerede hinanden, og vi kunne dele vores erfaringer med hinanden," siger Frede Larsen.

Da parret overtog gården i 1967, var der udover planteavl også en mindre svinebesætning, som i 1980 blev udskiftet med ammekøer.

"Men i 2000 satte vi også køerne ud, fordi vi ikke mener, økologi er bæredygtigt, hvis forudsætningen er, at vi har køer, og vi ville gerne bevise, at den animalske produktion ikke er nødvendig for grøntsagsproduktionen," fortæller Frede Larsen.

Janne Larsen tilføjer:

"Nogle landmandskolleger slog sig på lårene af grin, da vi brugte lupiner som forfrugt for kartoflerne."

Mikrobiel karbonisering

Lupinerne viste sig at være en god forfrugt, som blev suppleret med gødning af grøntpiller fra eget slæt og kværnede lupinfrø, når grøntsagskulturerne var etablerede.

"Vi har undervejs lært, at vi skal have styr på fundamentet og de fundamentale processer i behandlingen af jorden, men der er brug for meget mere viden om denne form for landbrug," siger Frede Larsen.

Janne Larsen tilføjer:

"Vi fik udvidet vores bevidsthed temmelig voldsomt, da vi først begyndte at arbejde med jordfrugtbarheden, og derefter begyndte vi at lytte mere kritisk til, hvad konsulenterne anbefalede."

Efterafgrøderne på Bigaard består i dag af rajgræs, kløver, honningurt og olieræddike - den sidste dog kun i det omfang, at det ikke kolliderer med forebyggelsen af kålsygdomme, da forskellige kålsorter udgør en stor del af afgrøderne i gartneriet.

"Efterafgrøderne skal hente næring og holde på den og indlejre den, så der er næring til næste års afgrøde," forklarer Frede Larsen.

De senere år har staldgødning igen vundet indpas på gården.

"Vi samarbejder med en økologisk landmand, som lejer noget af vores jord og til gengæld leverer dybstrøelse til vores grøntsagsmarker. Vi bruger dybstrøelsen til vores kompost, som vi fremstiller efter principperne for mikrobiel karbonisering, hvor dybstrøelsen komposteres sammen med træflis.

Tre slags mikroorganismer

Frede og Janne Larsen lægger 2. november gartneri til et arrangement i projektet 'Bedste praksis er bæredygtig praksis', som Økologisk Landsforening gennemfører med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

Under besøget kan deltagerne blive klogere på fremstilling af kompost og bekæmpelse af nematoder i gulerødder.

"Vores udgangspunkt for brugen af næringsstoffer er, at de først og fremmest skal støtte mikrolivet i jorden, og brugen af kompost er i denne sammenhæng meget vigtig," fortæller Frede Larsen.

Janne Larsen supplerer:

"Der findes tre slags mikroorganismer i jorden: De, der nedbryder, de der bygger op, og de, der holder med de stærke, derfor skal man sørge for, at det er de mikroorganismer, der bygger op, der er de stærke."

Gennem årene har parret udviklet landbrugsmetoder, som netop understøtter de regenerative bakterier og svampe i jorden.

Processen foregår hele året, men laver vi et nedslag i marts måned, så er det tidspunktet, hvor der spredes kompost på jorden - ca. 15-20 ton til den ene hektar, hvor der dyrkes grøntsager. Derefter bliver de kommende urtebede fræset i max fem centimeters dybde. Men inden fræsningen starter, sprøjtes de overvintrede efterafgrøder med mikroorganismer og hjemmelavet kompostferment, og så er såbedet klar.

"Vi grubber altid i 20-25 centimeters dybde, både for at løsne jorden og få mikroorganismerne ned i jorden. Vores erfaring er, at nedfældning af mikroorganismer har en gavnlig virkning på nematodeangreb i gulerødder. Det er kun i grøntsagsproduktionen, at vi nedfælder mikroorganismer. I etablering af andre afgrøder sprøjter vi mikroorganismer ud på overfladen. Når vi etablerer en kløvergræsmark, og når marken efter en årrække skal ind i sædskiftet igen, pløjer vi kløvergræsset ganske øverligt," forklarer Frede Larsen.