Annonce

Annonce

Annonce

En reduktion i forbruget af de mest klimabelastende kødprodukter og mere grønt kan hjælpe fødevaresystemet med at blive mere bæredygtigt, fastslog forsker Joseph Poore.

Professor: Mere grønt kan løse adskillige miljøproblemer

Mindre kød og mere grønt hjælper ikke kun klimaet, men også naturen og vandmiljøet. EU er obs på det, lyder det fra EU-repræsentant.

Fødevareproduktionen spiller en rolle mange miljø- og klimaproblemer, og derfor kan en ændring af den også være med til at løse mange af problemerne, mener Joseph Poore, der forsker i landbrug og økosystemer ved University of Oxford, England.

“Fødevarer er årsagen - eller i hvert fald en stærkt medvirkende årsag - til næsten alle miljømæssige problemer, som mennesket nogensinde har skabt,” sagde han.

Ved hjælp af en videotransmission holdt Joseph Poore oplæg ved Dansk Vegetarisk Forenings og Plantebranchens konference på Christiansborg om, hvordan plantebaseret kost kan bidrage til at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Han indledte med at fortælle om konsekvenserne ved øget global opvarmning, samt de konsekvenser som det nuværende fødevaresystem har i form af et højt arealforbrug, skovrydning, døde havzoner som følge af eutrofiering og et ekstremt højt vandforbrug. P.t. optager den animalske produktion medregnet græsnings- og foderproduktion 83 pct. af verdens landbrugsareal og står for 56-58 pct. af fødevaresystemets udledning af drivhusgasser, selvom det blot bidrager med 37 pct. af verdens protein og 18 pct. af verdens kalorier.

Og det bliver kun mere omfattende, medmindre systemet ændres, for om 50 år skal vi producere mere mad, end vi har gjort sammenlagt de seneste 500 år, uddybede han.

Joseph Poore viste et kort over, hvilket land de forskellige animalske produktionstyper ville være, når man opgør deres arealbrug og overfører det til størrelsen på lande
Joseph Poore viste et kort over, hvilket land de forskellige animalske produktionstyper ville være, når man opgør deres arealbrug og overfører det til størrelsen på lande. Illustration: Joseph Poore

Han er medforfatter på et studie om, hvordan forskellige landbrug og kostvaner påvirker miljøet og klimaet, og konklusionen er ikke overraskende, at aftrykket er væsentligt mindre fra vegetabilsk produktion sammenlignet med animalsk produktion.

“En plantebaseret kost er et særdeles effektivt værktøj til at tackle flere miljømæssige problemer,” sagde Joseph Poore.

Man behøver imidlertid ikke at blive veganer eller vegetar for at hjælpe kloden, tilføjede han. Der er nemlig stor forskel på, hvor klimabelastende de samme varetyper er, og hvis man halverer sit forbrug af de mest miljø- og klimabelastende fødevarer. vil det årligt skåne klimaet for godt 10 mia. ton drivhusgasser.

Et af de bedste værktøjer til at guide forbrugerne til en mere klimavenlig kost, er en klimamærkning af fødevarer, mener han. 

“Klimamærkning virker. Det viser al evidens. Det bedste eksempel er energimærkningen på elektronik, som er den mest omkostningseffektive metode,” sagde han.

I EU, der arbejder på en grøn aftale, som skal gøre unionen CO2-neutral i 2050, er man opmærksom på fødevaresystemets problematikker. Til foråret lancerer EU sin ‘Farm to Fork’-strategi, der er en væsentlig del af den samlede grønne aftale, der går under navnet ‘The European Green Deal’.

“Der vil være fokus på at reducere landbrugets brug af pesticider, næringsstoffer og antibiotika. Jeg kan ikke gå i detaljer, men der er stor fokus på det,” sagde Silke Boger, der er afdelingsleder i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug.

Hun kunne dog afsløre, at forskningsprogrammet Horizon, der tildeler fødevaresektoren 10 mia. euro i forskningsmidler, vil sikre, at planteproteiner får en “fremtrædende rolle” i programmet.

Hun nævnte også, at der i den kommende fælles landbrugspolitik, CAP, er lagt op til, at landbrugsstøtten i højere grad tildeles efter, hvilke indsatser landmændene gør til gavn for klimaet og miljøet.

Der er dog også udfordringer i at omstille fødevaresystemet til at være mere plantebaseret, fortalte hun. Eksempelvis er det begrænset, hvor meget man lige nu er i stand til at opskalere produktionen af plantebaserede fødevarer, og der er behov for at forædle og finde de rigtige sorter, som både er sunde og giver stabile udbytter. Samtidig skal man tage hensyn til landbrugets økonomi og undgå, at sektoren bliver ramt af konkurser ved en omstilling.

Adspurgt om man også i fremtiden vil se EU yde støtte til kampagner, der skal øge kødforbruget, svarede Silke Boger, at det ikke var til at sige på nuværende tidspunkt, men at det er et område, der diskuteres i EU.

Flere artikler fra samme sektion

Markant nedgang for britisk økologi

På godt ti år er det økologiske areal i Storbritannien faldet med en tredjedel.

28-05-2020 2 minutter Udland

Ny, grøn fødevareplan kan godt forenes med landbrugspolitikken, siger EU-Kommissionen

EU-Kommissionens grønne 'Farm to Fork'-strategi passer til den kommende landbrugspolitik, såfremt politikken opfylder nogle forudsætninger.

28-05-2020 1 minutter EU,   CAP

Dansk EU-politiker ønsker grøn reform af landbrugsstøtten

Økologisk Landsforenings model til en ændring af EU's landbrugsstøtte møder opbakning fra Asger Christensen, der mener, at den gavner klimaet og miljøet.

28-05-2020 2 minutter EU,   CAP