Annonce

Annonce

Ralf Loges står med en flok køer på græs

På Lindhof er opskriften på den økonomiske og klimavenlige succes er enkel og helt i tråd med økologiske principper og praksis: Det handler om at fodre med mest muligt kløvergræs og skære ned på tilskudsfoderet. Foto: Keanu Heuck

Forsøgsgård producerer økologisk mælk med et »uhørt lavt« klimaaftryk

Den økologiske forsøgsgård Lindhof ved Kiel har skiftet Limousinekøerne ud med Jersey og producerer nu økologisk mælk med et klimaaftryk langt under gennemsnittet pr. kg mælk og med højere udbytter i planteavlen.

Er det muligt - og kan det betale sig - at gå mod strømmen og genindføre malkekvæg på økologiske plantebedrifter? Det har forskere ved Kiel Universitet sat sig for at undersøge på universitetets økologiske forsøgsgård Lindhof, der gennem mange år har lagt jord til forskning i planteproduktion, græs og grovfoder.

I 2015 skiftede Lindhof derfor en besætning af Limousine-ammekøer ud med danske jerseykøer, begyndte at krydse dem med irsk sortbroget og etablerede en græsbaseret mælkeproduktion med forårskælvning efter irsk forbillede.

Det har været en succes på flere fronter.

»Vi producerer eftertragtet øko-jerseymælk til omkostninger, der endda er lavere end i konventionel produktion og med et carbon footprint på under 650 g CO2-ækvivalenter pr. kg mælk,« fortæller forsker Dr. Ralf Loges fra Christian-Albrechts-Universitãt i Kiel.

Økologisk intensivering af Lindhof

  • Fra 0,4 til 0,9 dyreenheder pr. ha
  • Fra kødkvæg til malkekvæg
  • Fra 20 til 40 pct. kløvergræs i sædskiftet
  • Egen gylle til salgsafgrøder
  • Merudbytte i korn: 10 hkg/ha
  • Lave omkostninger - økonomisk gevinst

Sædskifte

  • To års kløvergræs, der forårspløjes
  • Havre
  • Vinterhvede/spelt til salg
  • Triticale til foder

Det er markant mindre end højtydende konventionelle tyske besætninger kan præstere og for den sags skyld også danske, der ellers er blandt verdens bedste på området.

En simpel opskrift

Forfrugtsvirkningen fra kløvergræs og adgangen til kvæggylle har desuden givet gårdens relativt lave kornudbytter et tiltrængt løft og forbedret økonomien i planteavlen. Effekten skal ses, i lyset af at man som Bioland- og Naturlandkontrolleret økolog højst må importere 40 kg N/ha fra konventionelle bedrifter og udelukkende fast gødning fra drøvtyggere.

Opskriften på den økonomiske og klimavenlige succes er enkel og helt i tråd med økologiske principper og praksis: Det handler om at fodre med mest muligt kløvergræs og skære ned på tilskudsfoderet.

På Lindhof får køerne i gennemsnit 770 kg hjemmeproduceret triticale/hestebønner om året. For dette leverer køerne 6.500 kg jerseymælk, der korrigeret for energi svarer til 7.700 kg EKM/årsko.

Ralf Loges betragter ikke systemet som ekstensivering af økologisk mælkeproduktion. Tværtimod.

»Det er en strategi for økologisk intensivering. Kvæget omsætter organisk stof i græs, efterafgrøder og restprodukter fra planteavlen til højværdi-protein til mennesker,« siger Ralf Loges om projektet ’Øko-effektiv græsbaseret mælkeproduktion’, der blev sat i gang på Lindhof i 2016.

Produktionen i praksis

Til Lindhof forsøgsgård hører 159 hektar sandblandet lerjord i omdrift fordelt på 50 ha kløvergræs, 55 ha kornproduktion, 7 ha vedvarende græs og 42 ha naturpleje med egne ungdyr. Besætningen er på 98 malkekøer + opdræt.

  • Kløvergræs m. rajgræs, hvid- og rødkløver, kællingetand, cikorie, vejbred og kommen
  • Afgræsning fra feb/marts til november
  • Rotations-/stribeafgræsning – nyt græs efter hver malkning
  • Sæsonkælvning fra januar til april
  • Kælvningsalder < 24 mdr.
  • Høj grad af selvforsyning med foder
  • Ingen gødskning af kløvergræs, al gylle bruges til salgsafgrøder

Fokus på udledninger

Baggrunden for at (gen)indføre mælkeproduktion på Lindhof er de negative konsekvenser for miljø og bæredygtighed, som de seneste 50 års specialisering af landbruget har medført.

I Danmark giver det sig udslag i, at kvæget er koncentreret i Vest- og Sydjylland, mens planteavlsbedrifterne ligger i Østdanmark.

For økologer betyder det som bekendt, at planteavlernes adgang til økologisk gødning er begrænset, og at husdyrbrugene ofte har mere, end de kan udnytte optimalt. Produktiviteten er derfor ikke så høj, som den kunne være, hvis husdyrene og dermed gødning og græsmarker var mere jævnt fordelt.

»Produktionens udledninger bliver i stigende grad vigtige parameter for omverdenens syn på landbruget, og vi har brug for at dokumentere det økologiske potentiale. Vi bliver ofte mødt med argumenter om, at intensive og højproduktive konventionelle systemer er klimamæssigt bedre end økologi. Nu måler og regner vi på det, og vi kan se, at det ikke passer. Det er muligt at producere økologisk mælk med et uhørt lavt klimaaftryk,« siger Ralf Loges.

Godt for økonomi og miljø

Gevinsterne ved at integrere plante- og husdyrproduktion er mange: bedre udnyttelse af næringsstofferne, lavere udvaskning af N, mindre behov for at importere foder og gødning, lavere omkostninger samt en større lagring af kulstof i jorden, fastslår Kiel-forskerne.

»Vores mål har ikke været at gå ud i ekstremerne. Vi har for eksempel ikke valgt at være selvforsynende med alt, eller at køerne kun skal leve af græs. Senest har vi indledt et samarbejde med en økologisk nabo med høns og grise, for integrationen kan lige så vel bestå i lokale og tætte samarbejder mellem planteavlere og mælkeproducenter, men som forsøgsgård følte vi en pligt til at demonstrere modellen hos os selv,« forklarer Ralf Loges.

Praksis udvikler sig fortsat med fokus på at optimere helheden.

»Det græsbaserede system har den ulempe, at køerne i sensommeren får for meget protein og risikerer trommesyge. Derfor vil vi gerne supplere med lidt majsensilage i den periode og fremme dyrevelfærden, selv om det måske koster en smule på udledningerne. Man kan betragte det som en ti-kamp i atletik. Det er ikke sikkert du kan vinde alle discipliner, men du vinder, hvis det samlede pointtal til sidst er størst.«

Effektivitet på en ny måde

Men èt er, at det teknisk og økonomisk er en god ide at integrere kvæg og planteavl, noget andet er, om det er muligt at realisere.

Ralf Loges vurderer, at Lindhofs model godt kan adopteres af andre, og han er overbevist om, at der vil komme et stigende pres på landbruget for at gå i den retning.

»Men man skal befri sig fra de traditionelle tanker om effektivitet. Det er effektivt på en ny måde, når man skærer de dyre produktionsomkostninger væk. Man kan også tale om arbejdsmæssig effektivitet. Med sæsonkælvning er opgaverne forskellige alt efter årstid. Det kan give en større ro og fokus på den aktuelle opgave. Om sommeren passer køerne næsten sig selv, så man har tid til at høste. I andre perioder er det kælvninger og kalve, der er fokus på, og senere igen er det reproduktion,« konstaterer Ralf Loges.

Flere artikler fra samme sektion

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt.

02-12-2021 2 minutter Tilskud

Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord

Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

02-12-2021 4 minutter Udland,   Politik,   Jordfrugtbarhed

Ny kampagne skal gøre det nemt at spise grønnere i januar

I januar 2022 sætter Dansk Vegetarisk Forening for første gang den landsdækkende kampagne Grøn Januar i gang. Grøn Januar har deltagelse af flere store kæder og skal sætte fokus på at spise grønnere ved at synliggøre udbuddet af veganske muligheder i landets butikker samt på spisesteder og i kantiner.

02-12-2021 4 minutter Forbrug,   Detailhandel,   Plantebaserede fødevarer