Annonce
Annonce
Kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, er varm fortaler for siestagræsning. Køerne er meget effektive græssere netop morgen og aften, fordi det ligger i deres natur at æde på disse tidspunkter. Foto: Karen Munk Nielsen
Siestagræsning giver størst græsoptag
Køer æder mere græs, når de får lov at gøre det morgen og aften end på andre tidspunkter af døgnet, viser svensk forsøg.
Hvis man vil have mest muligt ud af de timer, køerne er på græs, skal køerne være ude morgen og aften. Ifølge en svensk undersøgelse af malkekøers græsningsadfærd græsser køerne i længere tid, når de har adgang til græsmarkerne morgen og aften, end når de græsser om natten eller i dagtimerne.
Metoden kaldes herhjemme siestagræsning, fordi køerne får en pause i skyggen midt på dagen.
Siesta-køerne i forsøget havde adgang til græsmarken fra kl. 6 til kl. 10.30 om morgenen og igen fra kl. 16 til 20, i alt 8,5 timer. De kunne bevæge sig frit mellem stald og mark. Af de 8,5 timer valgte de at være ude i knap syv timer, og de græssede i 3,8 timer.
Køerne på natgræsning havde adgang til græsmarken i 12 timer
fra kl. 18 til kl. 06. De var dog kun ude i sammenlagt knap fire timer og
græssede i 2,5 timer, så selv om de havde græsmarken til rådighed i flere timer, åd de
mindre frisk græs, og ydelsen var desuden to kg EKM lavere, fremgår det af en
rapport fra Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU. Køerne blev malket i
malkerobotter (AMS).
Dagafgræsning indgik ikke i dette forsøg, men forskerne konstaterer på baggrund af tidligere forsøg, at siesta-græsning også slår dagafgræsning. Siestagræsning er en efterligning af køers naturlige græsningsmønster, og det er formentlig en af grundene til forsøgets resultat.
Herhjemme fik metoden en del opmærksomhed i 2018, hvor sommeren var særlig varm, og det kneb med at få køerne til at græsse i dagtimerne. Enkelte økologiske mælkeproducenter har været så tilfredse med resultatet, at siestagræsning er blevet fast praksis, fortæller en stærk fortaler for metoden, kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark.
”Det er tradition i Danmark at forstyrre køerne med malkning, når de græsser allerbedst. Det overrasker mig ikke, at det er en fordel at lade dem græsse i fred,” siger han og peger på AMS-besætninger som særligt velegnede til denne form for afgræsning.
”AMS gør det nemt at
praktisere, men det kan også lade sig gøre med malkestald. Et sted har det været medarbejdernes ønske at ændre malketiderne til kl. 8 og
kl. 20, og det er jo fint, når køernes og medarbejdernes behov kan gå op i en højere enhed,” siger Hans
Lund.
Flere artikler fra samme sektion
Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer
KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.
Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog
Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.
Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet
Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.