Annonce

Annonce

Calvin Harris står på scenen med sin mixerpult

38-årige Calvin Harris finder det afstressende at dyrke sine egne fødevarer og har nu købt et økologisk landbrug på knap 56 ha. Foto: James/flickr/CC BY 2.0

Verdensberømt DJ har kastet sig over økologien

De seneste år har den populære DJ Calvin Harris holdt lav profil. Nu kan en britisk tabloidavis imidlertid fortælle, at han har købt det største økologiske landbrug på den spanske ø Ibiza.

Den skotske DJ og multimillionær Calvin Harris har kastet sig over det økologiske landliv ved siden af musikkarrieren.

DJ'en, der eftersigende er god for halvanden mia. kr., solgte for to år siden to af sine palæer i Los Angeles, USA, og har i mellemtiden købt det største økologiske landbrug på Ibiza, Terra Masia, der er knap 56 ha. Det skriver The Irish Sun.

På gården produceres både økologisk grønt, vin, æg og færdigretter, og det er muligt at leje faciliteterne til særlige events som for eksempel bryllupper.

Ifølge en unavngiven kilde har Calvin Harris hyret et hold af landbrugshjælpere og kokke, men han tager også selv aktiv del i både driften og dyrkningen.

Calvin Harris har tidligere fortalt om sin forkærlighed for selv at dyrke sin mad. Sidste år udtalte han, at et musikprojekt, der faldt til jorden, gav ham en kærkommen mulighed for at bruge mere tid i køkkenhaven, og at han har fundet ud af, at det hjælper ham mod stress.

"Oprindeligt var det mit ønske om at få en form for fred og ro i mit liv. Det hjælper det faktisk med - det er en stor kliché, men det hjælper virkelig - du kan tjekke ud fra alt kaosset," sagde han.

Han har faktisk i flere interviews de senere år fortalt om sin hobby, og hvordan den hjælper ham med at finde ro.

"At se en vandmelon tage form er en smuk ting. Naturen er undervurderet. Jeg tror, at mange tager den for givet. Det tager længere tid at få en plante til at gro end at skrive en sang, så det lærer én meget om tålmodighed, hvilket er noget, man af os mangler i 2018," sagde han i et interview med KIIS FM.

38-årige Calvin Harris har gennem sin karriere produceret musik for bl.a. Kylie Minogue og Cher og indspillet sange med Dua Lipa, Rihanna, Ellie Goulding, Ariana Grande og Katy Perry. Ifølge en opgørelse fra Forbes var han i seks år - fra 2013-2018 - verdens højest betalte DJ, og han blev i 2014 den første britiske soloartist til at få én milliard streaminger på Spotify.

Flere artikler fra samme sektion

Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne

Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.

16-05-2024 7 minutter

Europæerne spiser mindre og mindre kød

Siden 2019, da kødforbruget toppede, er det faldet godt 1,5 pct. årligt. Især forbruget af grisekød er faldet.

15-05-2024 1 minutter Forbrug,   Statistikker

Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue

Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er det vigtigste ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.

15-05-2024 6 minutter